En god holdning kommer af selvtillid

aa11

Der kan være mange grunde til, at du får ondt i ryggen. Dårlig holdning er en af dem. Men en dårlig holdning kan også opstå af mange forskellige grunde. En af dem er, at du, uden måske selv at være klar over det, går og har lidt dårlig selvtillid og derfor synker sammen. Det skal du se at gøre noget ved. 

I denne artikel er samlet en række ideer til, hvordan du styrker din selvtillid, så du kan ranke ryggen, holde hovedet højt og slippe af med nakke- og rygsmerter. 

Kærlighedsnegle

Kig dig selv i spejlet

Tag et kig i spejlet. Du er fuldstændig henrivende, sådan som du er, det er der ingen tvivl om. Men nogle gange er det ikke helt nok for én selv, for når man står og ser sig selv i spejlet, så ser man kun fejl og mangler. Men heldigvis er der rigtig meget, man kan gøre for at blive tilfreds med spejlbilledet. Og det hænger sammen med pynt og pragt. 

Tag at få ordnet dine negle, så de bliver smukke og farverige og kan styrke dit humør, hver gang du ser på dem. Få en ny og frisk frisure, det vil også sætte skub i komplimenterne. Endelig skal du eventuelt bruge 10 minutter mere hver dag på at være god ved dig selv med en ansigtscreme og lidt mere nøjsom make-up. På den måde vil du ikke kun ligne en million, du vil også føle dig som en million. 

Musik i ørene og så bare derudaf

Du skal ikke være bange for at blive set. Du er skøn og smuk, og du kan sprede glæde med din selvtillid. Så når du går ned ad gaden, så lad som om du ejer hele verden. Det kan være en hjælp at tage noget fed musik i ørene og så ellers bare lade dig selv danse gennem gaden. Smil til folk, også dem, du ikke kender og oplev, at de smiler tilbage til dig. Denne udveksling af glæde kan gøre underværker for din holdning.

Glaede

Lad som om

Det tager lang tid at lære at hvile i sig selv, især hvis man ikke er helt tilfreds med den, man er. Men nogle gange kommer følelsen helt af sig selv, hvis man bare lader som om, at den er der. Så når du tager afsted hjemmefra, skal du beslutte dig for at være glad, for den du er og ranke ryggen. Efter et par uger vil det ske helt af sig selv. Fake it till you make it.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *