Populær motion: Springgymnastik får rigtig mange danskere ud af huset

Der findes mange forskellige former for gymnastik. I Danmark er en af de grene af gymnastikken, der udøves rigtig meget springgymnastikken, og tilsvarende finder vi mange springgymnaster i udlandet. Selve begrebet springgymnastik dækker faktisk over en hel del mere end blot spring. Denne form for gymnastik dækker nemlig over forskellige former for spring og bevægelser, men de foregår ikke alle i luften. En hel del af springgymnastikkens øvelser foregår også på gulvet eller på redskaber. Du finder den store guide til springgymnastik her.

Springgymnastik er både en opvisningssport samt en konkurrencesport

En af de rigtig gode ting ved springgymnastik er, at uanset om du er virkelig stærkt tiltrukket af konkurrencesport, eller du blot ønsker en sport, hvor du kan slappe af, lære noget sjovt og eventuelt vise det frem, du har lært, så kan springgymnastikken bruges. Alene i Danmark er der hvert år rigtig mange stævner og opvisninger, hvor en masse forskellige gymnastikforeninger mødes, og hvert hold viser deres version af springgymnastikken. Under opvisningsstævner handler det ikke så meget om at være det bedste hold, men i stedet vil de enkelte gymnaster gerne kunne fremvise det, de har lært, samtidig med at de er stolte over deres holds opvisning.

Foruden disse flotte opvisninger er der også rigtig mange konkurrencer i forskellige sportsgrene, hvor springgymnastikken uden tvivl har sine elementer. Det kunne fx være TeamGym, powertumbling, stortrampolin, redskabsgymnastik og mange andre. Her er formålet selvfølgelig at præstere sit allerypperste, således at ens hold får det bedste resultat. I konkurrencemæssig regi er der dommere på, der vurderer de enkelte gymnaster på fx sværhedsgraden af det udførte spring samt sværhedsgraden af den serie af spring man udfører. Desuden får man point ud fra hvor velførte, springene var.

Springgymnastik

Springgymnastik er for alle

Springgymnastik har ikke rigtig nogen begrænsninger i forhold til alder eller køn. Der findes hold for alle og enhver. Når børnene er helt små findes der som regel nogle børnehold hos de lokale springgymnastikforeninger, hvor børnene bliver introduceret for sportens helt basale ting såsom kolbøtter, flikflak, saltoer, og vejrmøller – alt sammen med hjælp fra voksne instruktører selvfølgelig. Det er en utrolig god ting for børn at starte til springgymnastik, da motorikken virkelig bliver forbedret gennem denne sport.

Kommer du lidt op i alderen begynder tingene at blive lidt mere nuanceret, afhængigt af dit niveau selvfølgelig. Hvis du er helt grøn kan du sagtens finde begynderhold, hvor du lærer de grundlæggende springteknikker, men hvis du allerede kan dit grundlæggende springgymnastik, vil du formentlig finde større glæde ved at finde et hold, der udfordrer dig lidt mere.

Der er derfor ikke rigtig nogen begrænsninger for at dyrke sporten. Hvis du gerne vil dyrke spring på konkurrenceplan, skal du dog være forberedt på, at det her ofte er de bedste, der bliver valgt til førsteholdet. Det betyder dog ikke, at du ikke kan komme på fx 2. eller 3. hold, der også finder sted i denne sportsgren. Hvis du er frisk på at starte til springgymnastik, så kontakt din lokale forening, og forhør dig nærmere omkring dine muligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *